Pyhhh – så har jeg også været ramt af maveonde… jeg vil dog spare jer for alle detaljer og i stedet lave et flashback til lørdag aften, hvor jeg sammen med en masse dejlige damer havde besøg af en fremragende kok, som hjalp os med at lave den dejligste tre-retters menu, til vores julefrokost
Til forret var der pocheret andebryst med syltede svampe, sødlige gulerødder, ruccola og luftig sennep.
Hovedretten var Beef Wellington, oksefilet, omviklet af svampe, bacon og Seraniskinke. Hertil jus af svampe og rødvin, pommes duschess og rodfrugter.
Desserten glemte jeg helt at få taget billede af…. før jeg var godt begyndt – men den smagte herligt og bestod af chokolade og kirsebær – hvid chokolademousse støbt med Amerena kirsebær og vanilje
Jeg har tilbragt min dag, indtil videre, i nedenstående outfit… om lidt står den på zumba for en gruppe spejderpiger – det skal nok blive sjovt 🙂
Frensa bluse, H&M jakke og jeans og tørklæde fra Rosemunde
Det ser da også vildt lækkert ud 🙂
Det var det virkelig også – og man er faktisk lidt benovet over, at man selv kan kreere den slags…. med lidt hjælp 😉