Boobs

30.05.2012 af: walkinrunout Kategori: today

Jeg har været lidt i tvivl om jeg skulle skrive dette indlæg – men da vi nu er flest kvinder her og det er et vigtigt emne; gør jeg det!

I sidste uge fandt jeg en knude i mit ene bryst, som ikke plejer at være der… altså knuden.
Jeg bestilte selvfølgelig tid hos min læge, som henviste mig til mammografi og scanning.
Og det var så det, jeg var til i går – det er selvfølgelig ikke nogen behagelig oplevelse, men jeg priser mig lykkelig for, at vi lever i et land, hvor man kan gøre det og i det hele taget tager hånd om det så hurtigt.

Det var heldigvis ikke en knude jeg havde, men en vandsyste, som er ganske ufarlig 😉
Husker i alle at få checket jeres bryster? Det er vigtigt, også selvom man ikke helt ved hvad man føler efter. Det vigtigste er at reagere, når noget er anderledes.
Jeg undlader lige at indsætte brystbilleder og giver jer i stedet en lille tekstboks 🙂

20120530-080743.jpg
Jeg havde taget fri fra arbejde og benyttede lige chancen for at shoppe lidt, i fysiske butikker, alene uden påhæng (mand og børn) og fik erhvervet mig to par fine sommerbukser.
Dem skal i nok få at se 😉

Husk det nu, piger!
Check brysterne 🙂 og ha’ en god onsdag.

17 thoughts on “Boobs

  1. Super indlæg, Lise! Det er vigtigt, at vi får tjekket “tvillingerne”. (Kan næsten sætte mig ind i, hvordan du har haft det, indtil du fik resultatet; har selv været der, for år tilbage. Heldigvis var det også noget harmløst). Som du skriver, kan man godt være usikker på, hvad man egentlig føler efter, og det er trods alt de færreste af os, der har det store sammenligningsgrundlag. Men personligt synes jeg også man får det bedre med sig selv, når man ved, at man har gjort hvad man kunne. Og ja, viser der sig så at være “et eller andet”, synes jeg helt klart også man finder ud af, hvor privilegerede vi egentlig er på sundhedsområdet, når det gælder. Kan godt forstå, at du undte dig selv en shoppetur bagefter! 😉

    • Ja – det er for dumt, at lade stå til, når nu vi har alle muligheder for at få undersøgt ‘tvillingerne’ (fin benævnelse, for øvrigt) af fagfolk samt få gjort noget, hvis det er nødvendigt.
      Jeg skal i hvert fald gøre mit til, at udbrede budskabet om at ‘føle efter, hver måned’
      😉

  2. Uha, sikke en forskrækkelse, Lise, men dejligt at det ikke var noget alvorligt:-) Jeg checker mig selv både her og der og kan ikke understrege nok hvor vigtig det er at gå til læge bare man er det mindste i tvivl. Jo hurtigere det opdages, jo nemmere er det at gøre noget ved det.

    • Nemlig!
      Jeg har bare været lidt usikker på, hvad man føler efter…. men det er jo et spørgsmål om at kende hver kvadratcentimeter af sine ‘fortrin’
      😉

  3. Jeg har også fået undersøgt en knude af tom omgange under den ene arm – men det var heldigvis harmløst lige som dig. Men den går nok aldrig helt væk- og det må jeg så leve med. Jeg kan virkelig nogen gange stadigvæk føle mig som en hypokonder når jeg bliver bekymret over, at den er der. For den kan jo godt hæve lidt op og falde igen afhængig af min cyklus. Men så har jeg altså nok misbrugt min læge lidt – netop fordi jeg ikke ved hvad jeg skal bekymre mig om! Men jeg har både fået den scannet og gjort ved.. og så må man jo altså stole på lægens ord om, at det ikke var noget som helst ondartet. Godt du tager emnet op!

    • Nemlig – hellere én gang for meget end én gang for lidt – og sygeplejersken der tog mammografibilleder sagde til mig, at det var lige så vigtigt at få det undersøgt igen, hvis der skete ændringer, som at få undersøgt noget helt nyopstået. 😉

  4. Super godt indlæg! Jeg er bestemt ikke god til at tjekke mine bryster, men det burde jeg jo. Man skal jo passe på sig selv 🙂 Og det lyder det til at du gør 🙂

  5. Jeg tjekker af og til, men burde nok være bedre til det. Godt at høre at det ikke var en knude du havde og jeg synes det er fint du tager emnet op.

    • Tidligere fik jeg heller ikke checket så regelmæssigt – det var mest når man lige hørte nogle skrækhistorier eller emnet lige kom op – men så fik jeg at vide, at man bare skal gøre det én gang om måneden – lige når menstruationen er over…. det hjalp for mig – har i hvert fald husket det lige siden 😉

    • Det må du lære så 😉
      Ved godt det kan kræve lidt overvindelse, men det er jo VIGTIGT!
      Kom i gang 😉

  6. Fik lige en knude i halsen, da jeg startede med at læse indlægget, men hvor er jeg glad for at høre at det ikke var en knude.
    Nu er jeg kun 25 år, så jeg får ikke tilbudt nogen form for tjekning, men mærker da efter på mine bryster. Men min mor får heldigvis tilbudt scanning og tager også imod det – hvilket man selvfølgelig også skal.

    • Ja man bliver lidt forskrækket – og i DK tilbyder man faktisk først screening fra 50 år…. derfor er det jo rigtigt vigtigt at checke sig selv – jeg har faktisk lige fået at vide i dag at ca. 25% af dem der får brystkræft er under 30 – hvorfor er det så at man ikke bare screener alle 😉

  7. Jeg blev vildt forskrækket. Men hvor er jeg glad for at høre, at der ikke var noget galt. Du kan tro, jeg er opmærksom. Min svigermor har fået fjernet to knuder. Med et par års mellemrum. Fy for den.

    • 😉
      Godt at du er opmærksom – jeg tror bare tit, vi er lidt usikre på, hvordan vi skal undersøge brysterne… og så glemmer vi det – indtil vi bliver mindet om det 🙂
      Jeg blev faktisk lidt overrasket over, at mange der rammes af kræft er unge…. troede først det var kritisk, når man blev ældre 🙂

  8. Pingback: Dagens – 6.6.12

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Instagram


Bloglovin

Follow on Bloglovin Follow on Bloglovin

Facebook