Vi stod forholdsvist tidligt op i dag og drog til Malmö. Jeg kan ikke huske, jeg har været der før og drengene har i hvert fald ikke, så vi glædede os til en hyggelig dag i Malmös gader.
Først gik vi ned til havnen, for jeg ville gerne se Turning Torso, som jeg synes er så flot og speciel. (se baggrunden)
Bagefter kiggede vi lidt på butikker og spiste en skøn frokost.
Der er rigtig mange fine butikker med brugskunst og jeg faldt pladask for en fin blød taske lavet af elgskind. Det er ikke en bæltetaske, men lavet med to stropper, så den kan sættes ind i bæltet. Ret praktisk, når man er på tur om sommeren og bare skal have nøgler, pung og telefon med.
Den er lavet af Michael Ulfsax, som også har en hjemmeside her.
Sidst på eftermiddagen tog vi en dejlig kop kaffe latte på et rigtig lille fint kaffehus.
En skøn dag i det svenske og vi havde oven i købet tørvejr hele dagen.
Vel hjemme i Danmark igen gik bussen lige for næsen af os ….. og så tog vi en rask beslutning…. og tog i Tivoli et par timer.
Smart, at man kan lokalisere sig efter brønddæksler 🙂
Knus & Kram
English: Today we went to Malmö, had lunch, did some shopping, went back home and was in Tivoli a couple of hours.
Der er simpelthen så meget vind for foden af Turning Torso, så vi fysisk var ved at blive væltet, da vi var der. Var I tæt på eller så I det på afstand?
Jeg er lidt imponeret over, at du ikke har vilde shoppeplaner, men er så fokuseret på familieferien:-)
Vi var kun på afstand, men jeg gad godt, at have været helt henne ved.
Shopping er godt, ja, men ved af erfaring, at det er bedst uden børnene og jeg skal nok nå, at få købt, det jeg skal have købt 🙂
– og så er feriehygge med familien jo også super skønt – nyder virkelig, at mine drenge er blevet store (8 og 10) og, at vi rigtig kan opleve ting sammen 😉
Fine billeder og mums for en salat 🙂
Tak skal du ha’
Åh, det lyder da som en skøn dag. Håber du nyder ferien 🙂
Åhh ja, super – jeg elsker når man er på udflugt en hel dag 😉
Hvor hyggeligt 🙂 Salaten ser god ud, men ellers kan jeg anbefale Spot, som jeg har skrevet om på bloggen tidligere 🙂 Og hyggeligt med Tivoli 🙂
Havde faktisk læst om Spot, men jeg må indrømme, at vi bare tog det første vi fik øje på, da vi blev sultne 🙂
Og ja Tivoli… så skønt – vi tager derind i morgen også 🙂