Country Look

19.09.2012 af: walkinrunout Kategori: today

Et look jeg altid drages mod er det engelske land-look. Ovenstående er fra Ralph Lauren, som altid har de ypperste land-looks med i deres kampagner.

Allerede i folkeskolens formningstime, hvor vi skulle lave collager, havde jeg fået øjnene op for de smukke annoncer , som Ralph Lauren laver og havde således altid en stak af dem med (nu var jeg jo så også hestepige, hvilket ikke gjorde facinationen mindre).

Det sjove er, at jeg ikke har noget som helst fra Ralph Lauren i country look’et (har faktisk kun et tørklæde)… men at jeg i så mange år har været helt vild med look’et.

Det hænger nok sammen med, at det ikke ville fungere helt så perfekt, som det ser ud, i min hverdag… og jeg tror faktisk, at man vil blive lagt lidt for meget mærke til, i forhold til, hvad jeg kan lide…. men til annoncer, smukke billeder og ikke mindst lovestories med bl.a. Colin Firth er look’et helt perfekt.

Har I også et lille look-crush, som bliver ved det – og ikke bliver ført ud i livet?

Kram!

English: I’ve always loved the Ralph Lauren country look but i’ve never been able to integrate it into my wardrobe

10 thoughts on “Country Look

  1. Jeg er SÅ meget med dig mht. country-looket. For mig er det ofte engelske Burberry, der får mig på de tanker.
    jeg ser det for mig – mig i en elegant tweedjakke, ridestøvler, nogle velsiddende bukser, en hat med bred skygge, noget rævepels, noget strik i brune og grønne farver og et par chikke læderhandsker – alt imens jeg går en tur i skoven og bladene rasler om benene på mig. Det er ligesom bare ikke sket endnu.
    Dog så synes jeg, at H&M’s LOGG-serie faktisk har nogle ting, der kan give én en snert af engelsk country lady.

    • Åhh ja det er lige præcis sådan… jeg kan lige se det for mig… og du har ret mht LOGG – og det er også lidt mere opnåeligt.. hvis man skal have hele look’et… og det er jo i virkeligheden det man skal – ellers er det jo ikke så gennemført… og giver slet ikke den rigtige stemning 🙂

    • Det er jeg også vild med… og det er også noget af det jeg kan praktisere – det er også både lidt mere almindeligt i gadebilledet og lidt lettere at anvende på fx. arbejdet 🙂

  2. Fedt emne at tage op! Jeg tror godt jeg kan komme i tanke om flere looks jeg holder på fantasiplan; bla. synes jeg rockabilly-stilen er ret cool, og jeg ved da også, at der vitterligt er folk, der realiserer den. Men for det første har jeg vist ikke lige figuren til at fylde kjolerne ud (de rigtige steder, forstås!) og så tror jeg også bare, at stilen generelt vil falde lidt for meget igennem her i Holstebronx, hæhæ! 😉

    • Det kan jeg godt forestille mig – men det er sjovt, at man har den slags stilarter, som man beundrer på afstand.
      En gang kunne det være sjovt, at prøve det af…. virkelig, All the Way (selvfølgelig med sponsor på, så man ikke skal investere for mange penge selv)
      Jeg har tidligere været …. næsten cowboy… for længe siden, hvor cowboybukser, cowboystøvler , ternet skjorte og halsklud var det eneste der fungerede – ha ha … det var tider…. og nu kommer det vist så småt igen 🙂

  3. Jeg kan rigtig godt lide Ralph Laurens poloer og ønsker mig selv en strik derfra, men deres country look, har aldrig rigtig vret mig. Tror måske at jeg er for meget by pige ? 😉

    • De laver i hvert fald lækre poloer – min mand har indtil flere 🙂
      Det kan godt være det er din pointe der spiller ind…. stilen virker ikke så oplagt når man render rundt på asfalt blandt huse i stedet for i skoven…. Men jeg er nu stadig betaget 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Instagram


Bloglovin

Follow on Bloglovin Follow on Bloglovin

Facebook