Endnu en kølig dag med sne, støvler og hue.
Outfit fra i går, hvor temaet… endnu engang er: pak dig godt ind, så du ikke fryser…
Jeg har leget lidt med fotoshop og lavet sne-outfit-billeder i henholdsvis varme toner (ovenover) og kolde toner (herunder).
Oliver Cramer strik/Vero Moda jeans/Part Two Blazer/H&M halskæde/Cos hue/Elena Miro Jakke/Ilse Jakobsen gummistøvler
Det er ellers ikke helt let, at få taget billeder i de lyse timer… i denne tid (jeg bruger stort set alle lyse timer på arbejdet), men på torsdag er der håb – for jeg har taget en fridag… dels for at opleve min ældste søn gå Lucia-optog og dels for at hygge med forældrekaffe og æbleskiver i SFO’en om eftermiddagen.
Mon ikke der så også kan komme styr på de sidste julegaver og den der pynten-op-til-jul… som stort set ikke er påbegyndt endnu – kors! hvor er jeg bagud, hvad julen angår.
Kram!
English: wearing winther-outfit and playing with photoshop
Jeg også…kan ikke huske sidst jeg har manglet så meget så tæt på jul…men skal nok nå det 🙂
Ja… jeg har heldigvis fri allerede fra fredag den 21… så der tager jeg fat 🙂
Jeg er også ret bagud, har da fået pyntet lidt op, men vi har ikke så meget pynt (det overrasker mig hvert år) så det virker ikke så julet. Og jeg har INTET julebag eller julemad lavet endnu, der kunne hjælpe lidt på stemningen. Julegaver er jeg heller ikke begyndt på endnu, men det ser ud til at jeg kan bestille en del online og så bliver det pludseligt meget nemmere 🙂
Underligt… jeg synes at alle er bagud i år…. håber da at der stadig bliver julefest den 24.
Fine snebilleder du har dig 🙂 Er mest vild med det nederste, men det er nok også fordi jeg synes det giver den rigtige følelse af is og sne 🙂
Pyha ja… jeg synes bare slet ikke, at jeg har opfattet, at det er december endnu..og vi er halvvejs igennem måneden! Forstår det da slet ikke. Synes mange jeg har talt med har det på samme måde. Hvorfor er nogle decembere bare SÅ travle??
Præcis det samme har jeg tænkt… men hvis vi alle bare er lidt bagud, så går det nok… og jeg selv er ved at have det vigtigste på plads…. julemaden og julegaverne…. så mangler kun pynt, træ, konfekt og småkager 🙂
Mine outfittemaer for tiden er også bare ‘pak dig godt ind’:) Dine støvler er ret fine.
Tak skal du have Jasmina… ja – der er i hvert fald rig mulighed for at få brugt noget tøj i denne tid… jo mere jo bedre 😉
Hvor ser du godt ud, men usch, sner det i Danmark? Må vist hellere gro mig en pels:/
Tak søde… og ja der har været sne i en uges tid og her er hundekoldt.
Heldigvis ser det ud til, at der snart bliver lidt lunere…. vi kommer nok op omkring frysepunktet 🙂
Hvor lyder det bare hyggeligt med i morgen 🙂 Men bagud siger du med julegaverne.. Jeg er slet ikke gået i gang endnu 🙁
åhh – godt, at vide, at jeg ikke er Danmarks sidste julegavekøber :-)….. men vi når det nok, ikk’?
Sikke et lækkert outfit! Kan du godt holde varmen i de støvler? 🙂
Ja – på ganske almindelige dage, hvor den længste gåtur er en tur med hunden eller til og fra arbejde 🙂
Jeg synes de er lækre, netop fordi der er foer i.