walk in – throw out

01.07.2013 af: walkinrunout Kategori: today

Et farligt emne for en samler som jeg, men et eller andet var jeg nødt til at få gjort…. der var simpelthen ikke mere plads i hverken mit eget klædeskab, i drengenes overskabe, hvor jeg også har tøj eller i kælderen, hvor jeg også har tøj….

Det har ikke været svært for mig at tage beslutningen om at få ryddet godt ud, mere at komme i gang med selve akten…. for det betyder jo, at jeg fremover skal undvære nogle af mine højtelskede beklædningsdele…

Jeg ér begyndt… og har fået kigget på vintertøjet i kælderen (hvis jeg starter med det… føles det nok ikke så slemt… der er jo længe til vinter)

Jeg har sorteret det i tre bunker – om de kloge siger man skal…. én med det der skal smides ud, én med det der godt kan bruges, men som jeg bare ikke kan eller vil bruge mere og én med det jeg bruger og vil beholde.

De to bunker der indeholder det der skal gemmes og det der skal smides ud, er jeg helt med på, hvordan jeg skal håndtere, men jeg vil godt høre, hvad jeres erfaringer er med den bunke, der er for godt til at smide ud, men som jeg ikke bruger længere.

Jeg har faktisk forberedt en Tictail-shop, som jeg så kan linke til fra bloggen, men jeg synes selv det er lettere, når det hele er samlet og ikke spredt ud på mange forskellige hjemmesider.

Så er der Trendsales…. som jo nok er det, der er bedst besøgt, men når jeg kigger derinde ser det ud som et fuldtidsjob, hvis man har mere end tre ting til salg…. for hvor bliver der stillet mange spørgsmål (og ok… enkelte af dem er relevante, men mange gange er det blot fordi folk ikke kigger i toppen, hvor beskrivelsen er…. er det så slemt?

Så er der også loppemarkeder… i det fri, med et lille bord, en cigarkasse til penge og et tøjstativ til at præsentere det hele – fordelen er helt klart her, at man kan føle på tøjet og sågar prøve om det passer – men hvor er de gode markeder? hvor der kommer mange mennesker forbi?

Anywear er lidt ligesom Trendsales, bare gratis (ja jeg har faktisk ikke helt fundet forskellen på de to… ud over at app’en til Anywear er noget bedre, synes jeg) – har i besøgt den? Solgt eller købt der?

Endelig er der også butikker, hvor man kan indlevere tøjet, og hvor de så sørger for salget af det… det er vist som regel noget med at prisen deles mellem butikken og ejeren, men så har man til gengæld slet ikke noget arbejde med det. Det er mest “luksus-varer” der sælges på den måde… men så kan man jo dele sine ting lidt op.

 

Jeg har også stærkt overvejet bare at give det hele til H&M (som samler ind og belønner med 15% rabat) eller til en genbrugsforretning…. og det ville nok være ædelt af mig, men for at være helt ærlig ville det jo være utroligt skønt, hvis jeg, ved at sælge ud, kunne erhverve mig én af de lidt dyrere ting jeg mangler… (og ja… der er nogle stykker ;-) )

 

Lad mig høre hvad I gør og om I har nogle gode tip!!!

 

Kram!

 

English: Cleaning up my walk-in and making plans for selling clothes

11 thoughts on “walk in – throw out

  1. Jeg har solgt rigtig meget på trendsales, men der er meget arbejde i det, dumme spørgsmål, folk som klager og påstår tingene ikke er kommet frem. Hvis du vil sælge på trendsales skal du have styr på dine ting og have tid til at svare på spørgsmål. Jeg bruger det kun når jeg ved jeg har en periode med lidt ekstra tid.

    Pt går jeg og venter på Fashionflea sætter dato på næste arrangement i københavn, for jeg skal have en stand. Delte en med en veninder for 1 1/2 år siden og det var en kæmpe succes. Her vil jeg dog sige at man primært sælger det billige tøj, der er ikke så mange som går efter de dyre mærker…

    Med hensyn til de der secondhandbutikker så har jeg overvejet det rigtig mange gange, men jeg er bare for nærig til at give halvdelen af salgsprisen til butikken, så i stedet sætter jeg til salg på trendsales.

    Jeg kender ikke anywear, men det skal jeg da lige tjekke ud…

    • Tak Trine – jeg tror simpelthen ikke jeg har tid til Trendsales… og jeg synes som dig, at det er stor kommission der gives i 2hand butikkerne…
      Jeg har lagt lidt op på Anywear, men jeg må nok indrømme at det virker som om der er ret mange sælgere og kun få købere

  2. Nu har jeg ikke helt så meget tøj. Og heller ikke så mange dyre mærker. Så jeg samler faktisk en sæk med ok tøj og giver min mor det. Det hun ikke kan bruge, kommer til genbrug. Nogle gange har jeg solgt på loppemarked, men folk vil bare ikke give mere end 10kr.

    • Det er jo også det bedste, hvis man kender nogen, der gerne vil have det :)
      Jeg giver også mine drenges tøj væk til deres fætre :)
      Men jeg har ikke lige nogle, til at aftage mit eget.
      Så selvom det skal sælges billigt gør det jo ikke så meget :)

  3. Jeg har rigtig mange ting til salg på Trendsales. Du har ret i, at der tit er mange underlige spørgsmål, men jeg synes, at det er gennem Trendsales, der hurtigst bliver solgt ud frem for Tictail :-)

  4. Er fan af Trendsales. Synes ikke det er svært at have styr på tingene, selv om jeg aldrig har “ekstra tid”. Får mails på min tlf., og er der noget, ved jeg det straks. Jeg kommer altid af med mine ting, derinde, i stedet for at smide ud :-)

    /Linda

    • Det lyder da godt… måske jeg skulle prøve – kunne se, at man kan få en prøveperiode på 2 uger :)
      - og man kan jo bare svare, når man har tid.

  5. Pingback: In the Wild – Outfit #34

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Instagram


Bloglovin

Follow on Bloglovin Follow on Bloglovin

Facebook

Emner

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                           

Fløg Blog med Email