Og der bages og kokkereres…

24.08.2014 af: walkinrunout Kategori: food & drink, Samarbejde

Jeg har i meget lang tid selv bagt rugbrød…  med rigtig surdej og det hele. Den første portion fik jeg af en kollega i 2006.. og der var surdejen allerede 20 år gammel. Det er egentlig lidt vildt at tænke på, at man bager og spiser, godt nok ganske små partikler, der er tæt på 30 år gamle… godt, at det bliver bagt ha ha.

Jeg er i midlertid ikke så aktiv på rugbrødsfronten mere, for jeg har opdaget en masse andre ting, som også er utrolige lækre… og så mine drenge faktisk hellere vil have med i madpakken – grovboller, stenalderbrød og nøddemuffins.

Især nøddemuffins er et hit – og det skyldes helt sikkert at de næsten er som kager… sprøde og søde. Og så er de vildt lette at lave. Jeg laver dem på næsten samme måde som stenalderbrød og putter dem bare i muffinsforme i stedet for i rugbrødsform.

Til 12 stk. bruger jeg 5 æg, 1/2 dl olivenolie, 100g god mørk chokolade, 175g mandler, 100g græskarkerner, 100g hørfrø, 100g solsikkekerner, 50g kokosmel og tørret frugt (bare det jeg har, hvilket oftest er rosiner og dadler)

Mandlerne hakkes og ellers blandes det hele bare sammen og puttes i forme, som bages ved 160 grader i 20 minutter. Easy peasy… – nåh ja – måske lige bortset fra det med at hakke mandlerne… Jeg har både prøvet at hakke dem på et spækbræt, kværne dem med en stavblender og banke dem i stykker i en plasticpose, men helt ærligt…  det er lidt besværligt og sviner også ret meget (især det med posen… da den altid går i stykker ha ha) Derfor gad jeg altså godt have sådan en hakker, der lige vupti… kan hakke dem.

Sådan en basse her:

Den må da kunne gøre arbejdet….

Jeg har fundet den på Bilka.dk og den står til 199kr. Det er ok billigt og leveringen er kun på 29kr. – hvis man har mulighed for det, kan man endda spare dem, ved at afhente den i nærmeste fysiske butik.

Faktisk er det ikke kun en hakker… det er lidt som en mini blender… så måske man skal udbygge sit kage-bage-repetoire og gøre en masse mennesker glade (mine drenge ha ha) – og hvis ikke dette lille vidunder er nok… er der meget mere hvor det kom fra… både blendere, håndmixere og store køkkenmaskiner.

Hvad har I af bage og kokke udstyr derhjemme? en hel maskinpark? eller blot et piskeris 😉

 

Kram!

 

Udarbejdet i samarbejde med Bilka

2 thoughts on “Og der bages og kokkereres…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Instagram


Bloglovin

Follow on Bloglovin Follow on Bloglovin

Facebook