Det er et smart koncept, kickstarter, som kan være med til at hjælpe folk i gang med et nyt produkt… og det er lige præcis dét jeg har opdaget det ved.
To designere, Maja Trolle og Maj Britt Thusgaard Larsen, har designet fire T-shirt, to til mænd og to til kvinder. De er i økologisk bomuld og holdt i et nordisk look – farverne er hvid, grå melange og koral til piger og hvid, grå og blå til mænd. Da begge piger har andet arbejde sideløbende og ikke en kæmpe pose penge til at sætte en produktion i gang, har de valgt at starte gennem Kickstarter.com.
Konceptet er, at man beslutter sig for en T-shirt og betaler for den… og når der er solgt tilstrækkeligt til at kunne starte produktionen, får man sin T-shirt.
Har i hørt om det?
T-shirtene koster 275 kr. incl. fragt… (for én) eller 500 kr. incl. fragt (for to) og hvis man har lyst til at købe en, skal det være inden den 16. januar, hvor kickstarten slutter.
T-shirtene produceres efter høj standard selv om det er et lille brand. Alle dele af produktionen er certificeret efter højest standard både økologisk og etisk og så synes jeg i øvrigt bare de er pæne 🙂
Kram og god weekend… lige om lidt!
Det lyder som en smart måde at starte på. Men tænker bare om det kan løbe rundt?
Det kan det jo i hvert fald til at starte med… og så kan man jo håbe, at kvaliteten er så god, at flere får lyst til at købe… men ja 🙂 spændende…
Det er da et fantastisk koncept. Og flotte er de nu.
/Annette
Ja, jeg synes også de er super flotte… 🙂