Gammelt guld…

26.11.2015 af: walkinrunout Kategori: new stuff


I skal lige se mit “nye” armbånd – nye er i anførselstegn fordi selve armbåndet faktisk er ret gammelt. Helt hvor gammelt ved jeg ikke, men det har i hvert fald tilhørt min mands farmor, som desværre er gået bort nu. Det er faktisk en del af et sæt med både armbånd og halskæde og jeg har ejet det noget tid nu.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg synes at kæden er lidt gammeldags og derfor har jeg kun brugt armbåndet og kun sjældent – men en dag så jeg lyset… med Pandora, Ole Lynggaard, kranz og Ziegler i baghovedet fik jeg den ide, at det vil se lidt mere moderne ud som “byg-selv-armbånd” – og derfor har jeg til jul og fødselsdag ønsket mig vedhæng til armbåndet.

Jeg har nu fået mig en helt lille bunke (hmm fire stk.) – en kugle, to hjerter i forskellig størrelse samt et vedhæng med to hjerter i hinanden.

Jeg synes selv det er super fint og også lidt sjovt at samle på denne måde… og man finder faktisk en fin samling hos både guldsmedebutikkerne og hos dem der handler med brugte smykker.

Jeg overvejer lidt om jeg skal forsøge at bytte halskæden til endnu flere charms… for jeg tror ikke jeg kommer til at bruge den ret ofte.

Hvad synes I?

Kram!

6 thoughts on “Gammelt guld…

  1. Hvor er du heldig, for det er virkelig smukt. Jeg elsker guldarmbånd. Synes det er noget af det bedste at få fra sin kære. Har igennem årene fået guld armringe af mine forældre og dengang da jeg var ung forstod jeg ikke værdien af dem. Ville jo helst bare have penge til at shoppe for og gå i byen. Som voksen er de fundet frem igen og glædes hver dag over dem. De guldarmringe jeg har på nu har jeg haft på i vel snart et år uden at tage dem af. De er i ægte guld helt igennem, så tåler at jeg går i bad, på stranden og klorvand med dem. Jeg synes også de guld gaver man får giver et minde om giveren.

    Igen, du er bare så heldig 🙂

  2. Pingback: Julegaverne 2015…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Instagram


Bloglovin

Follow on Bloglovin Follow on Bloglovin

Facebook