Lamper til soveværelset…

27.11.2015 af: walkinrunout Kategori: new stuff

Nu varer det ikke ret længe før jeg får den lyserøde 7′eren jubilæumsstol jeg bestilte i oktober - 8 ugers leveringstid var der… og de er så gået, om en uges tid!!

Jeg er derfor gået i gang med at se lidt nærmere på, hvad min plan med den så egentlig var ha ha – det eneste der ligger fast, er at jeg vil bruge den som sengebord – men det er altså ikke bare sådan liiiige.. for det kræver nemlig at soveværelset skal males, lamper skal skiftes og der skal også ryddes ud i de ting jeg har liggende på, og ved, mit nuværende natbord, som faktisk er et lille skab.

Malingen er ikke noget problem – der skal bare males hvidt… Jeg har haft grønne vægge i soveværelset i noget tid nu og trænger bare til, at det bliver lyst. Oprydningen, eller udrydningen, bliver nok det største problem, for jeg er typen, der godt lige kan ordne en hel masse, efter jeg egentlig er smuttet i seng… og så er det jo rart, at have det hele lige ved siden af sengen – men jeg har lagt en plan for processen (og det er jo første skridt) – først ryger det hele ud, med undtagelse af den bog jeg lige er i gang med samt opladeren til min telefon og så kommer der kun så få ting ind igen, som virkelig er nødvendige.

Ja ja… det er ikke sundt med mobilen lige ved sengen, men det er bare der den lader bedst :-)

Lamperne skal helst være væghængte… og meget gerne med “guld” på, der matcher stolbenene… alternativt en “rosaguld” der komplimenterer både det lyserøde sæde og benene. Jeg tænker lidt i retning af denne slags… Den er lavet af Tom Dixon og er efter min mening meget stilfuld. Jeg har fundet den ved Luksuslamper.dk som har et kæmpe udvalg og som altid er et super sted at finde inspiration.

 Lamper fra Tom Dixon

Jeg deler jo faktisk soveværelset med min mand… og hvis I nu tænker: Kan han leve med det der… så kan I være helt rolige – jeg har da overvejet at hans side skal være pendant til min, bare med den blå/gun-metal 7′eren-stol ha ha (så er der jo også styr på hvad han skal ha’ til jul) og netop den lampe jeg har fundet, og ønsker mig, sammenfatter jo præcis guld og gun-metal.

 

kram!

4 thoughts on “Lamper til soveværelset…

  1. Jep, den er slet ikke ringe den lampe :-)
    Den ville jeg ikke have noget i mod, lå under træet her til jul :-) Er dog bange for, at fedtet fingrer hurtigt får gjort den knap så lækker :D

    • Jeg tror ikke den blive så fedtet… Det sorte er støbejern og selve skærmen er slebet…
      Jeg så den faktisk lige i en fin butik i Hamborg, hvor de hang op ad trappen… Nøj hvor er den pæn…

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Instagram


Bloglovin

Follow on Bloglovin Follow on Bloglovin

Facebook

Emner

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                           

Fløg Blog med Email