Crosseyes…

15.01.2017 af: walkinrunout Kategori: today

CrossEyes er en optiker i København som mener at cool dansk design skal være for alle. De designer selv brillerne, som følger moden og tidens tendenser og så har de 10 årlige kollektioner, hvilket resulterer i et stort udvalg. De fortæller på deres hjemmeside, at de tror på en god brilleoplevelse og høj kvalitet til unikke og gennemskuelige priser. Derfor giver de en kompetent og personlig service – og så har de ingen rabatter eller tillæg for ting, der burde være standard. Klart og enkelt.

Lyder som en optiker jeg godt kunne smutte forbi…. jeg er nemlig blevet brilleabe… i hvert fald lidt.

Jeg har nemlig fået skærmbriller!! Jeg syntes, at jeg var lidt træt i øjnene, når jeg havde været på arbejdet – og ja, jeg bruger ret lang tid foran skærmen… så derfor gik jeg til optikeren og fik målt mit syn.

Nu har jeg ikke den store erfaring ud i synsprøver og briller, men det er da vildt smart, hvad de kan måle sig til… jeg skulle bare sidde i en maskine og fortælle hvilket billede af to, jeg synes stod skarpest og vupti – så spyttede maskinen et resultat ud, der sagde at jeg skulle have briller…

Jeg har jo nået en vis alder – og jeg ved godt, at mange får brug for læsebriller fordi musklerne i øjnene bliver slappere, men mine har så valgt at opføre sig lidt anderledes. Det viste sig nemlig at jeg har en bygningsfejl, som jeg sikket har haft altid, men som jeg bare har været i stand til at kompensere for, så længe mine øjne har været unge og friske – hvilket de så ikke er mere hmmm…

Så læsebriller slipper jeg for – i hvert fald lige nu, men til gengæld skal jeg måske snart have briller til når jeg skal se langt og muligvis også, når jeg skal køre bil.

Indtil videre har jeg fået føromtalte skærmbriller, som jeg synes gør, at jeg er knap så træt i øjnene efter arbejdsdagen, og så må jeg jo se om der snart skal noget mere til.

Er de ikke ok, de briller? jeg synes selv, at jeg ser klog ud haha – sådan lidt…. ja, jeg har styr på det hele-agtigt!!

Hvad med jer? har I “hjælpebriller” af en slags… til læsning eller til at se langt?

 

Kram!

Udarbejdet i samarbejde med Crosseyes

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Instagram


Bloglovin

Follow on Bloglovin Follow on Bloglovin

Facebook