Månedsarkiv: marts 2017

Manglende korsbånd, men med nye trainers…

30.03.2017 af: walkinrunout Kategori: today

Som overskriften fortæller er jeg nu kommet af med, ikke bare mit korsbånd, men også den Don-joy-skinne, jeg har haft på i flere uger. Tror mest, at jeg vil savne korsbåndet, dog!!

Jeg var, som jeg skrev her, uheldig at falde på skiferien og slog mit knæ ret voldsomt. Sidenhen fik jeg scannet knæet, der viste sig at være skadet på både korsbånd, inderste ledbånd og menisken. Ved lægen i går fik jeg så at vide, at ledbåndet skulle være vokset sammen – ret imponerende, at det faktisk kan det… to løse ender, inde i knæet, der bare finder hinanden igen!! Menisken var vist også tæt på ok, mens korsbåndet var revet helt over.

Først blev jeg lidt åhh-nej-agtig, men lægen fortalte at rigtig mange render rundt uden korsbånd og klarer sig fint også uden at de får opereret et nyt ind – så han mente bestemt ikke, at det var nødvendigt, at operere i første omgang. Nej – bare hjem og træn, så musklerne omkring knæet bliver monster stærke. Lige DET jeg gerne ville høre.

Så jeg var nærmest flyvende – så meget man nu kan være, når man stadig ikke kan bøje benet og stadig halter lidt – da jeg gik ud fra sygehuset… vejret var forårsagtigt og var solen ikke også kommet frem, mens jeg var derinde?

I hver fald… var humøret – og bentøjet – til en lille strøgtur og lidt shopping!

6 flødeboller fra Frellesen og et par vildt flotte sneakers fra New Balance, som jeg netop havde opdaget et par dage forinden røg med hjem. Begge dele står pænt på hylden og venter på henholdsvis fredagshygge og solskinsvejr.

Kæmpe kram og skøn torsdag!

Sweatshirt fra Anni Lu…

28.03.2017 af: walkinrunout Kategori: new stuff

Anni Lu, som ellers har slået sit navn fast som designer af smykker har i år lave en sweatshirtkollektion. Den består af ovenstående og jeg har bestilt én af dem… – den lyserøde med teksten: Disco all night. (så må vi se om det statement holder ha ha)

I hvert fald forventer jeg mig en dejlig blød sweatshirt i en rigtig sommerfarve og som vil passe perfekt til de brune ben jeg forventer at få i år.

Kram!

Dressing up with a Don-joy…

23.03.2017 af: walkinrunout Kategori: outfit

Ikke det letteste i verden!! Kjoler er no-go, med mindre de er helt lange – bare fordi det ser ufattelig dårligt ud med en skinne tittende ud under kjolekanten… og ja, jeg hár prøvet!!

Fine bukser der er lidt løse og som falder flot er også no-go, da de jo i så fald skal presses sammen, der hvor skinnen er og det giver en lidt underlig ballon-effekt både over og under skinnen.

Så hurra for skinny jeans og læderleggins. Det bliver et par af den slags jeg skal hoppe i på lørdag, hvor min svigermor holder rund fødselsdagsfest.

Jeg tror, jeg vil tilsætte min pudderfarvede Custommade Elvira top, en sort blazerjakke samt mine Marc Jacobs ankelstøvler (lægens ordre om ingen høje hæle, skal jo overholdes)… og så må jeg jo tanke op med smykker indtil, jeg er festligt nok klædt på.

Kram!

ALL ZADIG ET VOLTAIRE…

22.03.2017 af: walkinrunout Kategori: I wish

Zadig & Voltaire

Et udpræget forårs/sommer-outfit… men der er vi jo også lige pludselig.

Farverne hvid, rød, sort og armygrøn… råt og afslappet – what’s not to love!!

Jeg er rigtig vild med næsten alt fra Zadig & Voltaire, men de items, jeg har fundet frem her, er allerhøjest på ønskelisten. Især støvlerne synes jeg er vildt fede… og det eneste store MEN, er faktisk, at de kun føres op til str. 40… og når der er spidse snuder, er jeg altså en 40,5… shoot!!

Resten kan sagtens finde vej til indkøbskurven… her går det først galt, når vi rammer betalingen host host (det er lidt pebret, at handle hos Zadig…) Heldigvis har jeg i forvejen en armygrøn jakke samt et hvidt nittebælte.

Hvad synes I om det?

Kram!!

Træning af ben og balder med knæskade…

17.03.2017 af: walkinrunout Kategori: exercise

Saftsuseme træls at se alt den muskelmasse man har bygget op forsvinde… meget hurtigt!! Men shoot… det er lige netop hvad der sker, når man ikke kan bøje knæet ordentligt.

Mit fald på skiferien har vist sig at have beskadiget forreste korsbånd, inderste side ledbånd og minisken… og oveni det, er der væskeansamling, der besværliggør bøjning i knæet.

Jeg har fået en skinne på, en såkaldt Donjoy (og der er ellers ikke ret meget Joy over den…) på, der gør at jeg ikke vrider i knæet og så går jeg ellers bare og venter på at få besked på, hvad lægerne synes der er bedst for mig at gøre.

Da jeg jo normalt træner 4-5 gange om ugen er det naturligt, at jeg vil gøre alt for at bibeholde så meget muskelmasse i benet som muligt og jeg har derfor forsøgt, at finde træningsprogrammer, til folk med knæskader… De findes altså bare ikke i hobetal… jeg har i hvert fald ikke kunnet finde ret mange ud over de gængse genoptræningsprogrammer (og flere af de øvelser er altså allerede for lette til mig, eller også er jeg ikke klar til dem endnu pga. ubøjeligheden)

Jeg har derfor selv sammensat et program, som jeg kører igennem 2-3 gange om ugen.

Jeg får primært fat i balder og baglår og sekundært i læg og forlår, dog begrænset… men det er bedre end ingenting.

Det er som følger:

Stivbenet dødløft med barbell 4 sæt af 20 gentagelser

etbens stivbenet dødløft 4 sæt af 10 gentagelser på hvert ben

Kick backs med et lille bøj i benene 4 sæt af 10 gentagelser på hvert ben

Sumo dødløft med kettlebell 4 sæt af 20,15,10,10 gentagelser

Bench squat med barbell og så høj en bænk, at det ikke gør ondt at sætte sig 4 sæt af 8-10 gentagelser

Fokus er på stabilitet i det dårlige ben og spænding af musklerne i balder og ben… så hårdt jeg kan.

Kram!

Side 1 af 212

Instagram


Bloglovin

Follow on Bloglovin Follow on Bloglovin

Facebook