Månedsarkiv: september 2017

Keep Believing…

14.09.2017 af: walkinrunout Kategori: new stuff

keep believingDenne bomuld og modal T-shirt med teksten ”Keep Believing” er designet af By Malene Birger, for at bakke op om de kvinder, der kæmper mod brystkræft.

Budskabet er, at vi både alene og i fælleskab skal blive ved med at tro.

Det er en såkaldt “støtte-t-shirt” hvorfra overskuddet går til kampen mod kræft.

Den fås i hvid med grønt glimmertryk eller som ovenstående i grå med lilla glimmertryk.

Den kan købes flere steder bl.a. her.

Jeg er virkelig fan af denne slags samarbejder, hvilket læsere, der har fulgt med et stykke tid ikke kan være i tvivl om, så derfor skal I da selvfølgelig oplyses om dette.

Ha’ en rigtig skøn dag!

Kram!

Stine Goya sale…

12.09.2017 af: walkinrunout Kategori: new stuff

Stine Goyas kjoler er simpelthen de mest lækre at have på… de er så uendeligt bløde, falder flot og så er de syet, så de fremhæver formerne yderst smukt.

Lige nu er der udsalg på Stine Goyas webshop – og det er virkelig et udsalg, der er til at forstå… kjolerne er nedsat til 420 kr. – både dem med korte og lange ærmer.

Se det frister… så meget, at jeg var nødt til at slå til… det blev på ovenstående sorte kjole med korte ærmer og det skøreste mønster med alverdens farver.

Jeg tænker at jeg skal have den på til min fødselsdag, nu her om et par uger.

Bonusinfo!! Kjolen fås som sagt med både lange og korte ærmer og i tre farver… sort, hvis og grøn.

stinegoyadress

Kan I lide den?

Kram!

Med glimmer på…

07.09.2017 af: walkinrunout Kategori: Ikke kategoriseret, outfit ,

Sisters Point glimmerbluse//Pulz Jeans//laksko købt i Italien

Det begyndte vist med Baum und Pferdgartens forårskollektion, men nu er det som om alle de nye kollektioner der begynder at indfinde sig i butikkerne er fuldt med glimmer… eller er det bare mig?

Jeg er ikke altid first-mover på nye trends, omend jeg er stensikker på hvad jeg godt kan lide, og hvad jeg ikke kan, men med glimmer går man aldrig galt.

Jeg kan rigtig godt lide glimmer, og især når det er kombineret med noget råt eller noget sporty – så bliver det heller ikke for meget Hollywood!!

Jeg var, egentlig i anden anledning, inde i Topfashion og snusede lige lidt rundt. Blusen fra Sisters Point, som jeg har på, på billedet fangede straks mit blik – den er helt sart lyserød og med stribede manchetter i marineblåt og rød.

Er I med på glimmerbølgen i år?

Kram!

Instagram


Bloglovin

Follow on Bloglovin Follow on Bloglovin

Facebook