Udstillingen jeg lige nåede… af Lærke Posselt

09.10.2017 af: walkinrunout Kategori: Ikke kategoriseret

I denne weekend var jeg så heldig at besøge Holstebro Kunstmuseum. Trods det, at jeg bor forholdsvis tæt på, har jeg aldrig besøgt det før – og i virkeligheden er jeg også nok mest til, at besøge kunstmuseer når de har en udstilling som jeg virkelig gerne vil se.

Værket her over er en del af museets faste udstilling og er lavet af Carl Henning Pedersen. Det er ret imponerende både i størrelse og fortælling og så er det faktisk malet på et gammelt gulvtæppe.

Men det der begejstrede mig allermest var en udstilling af Lærke Posselt, som jeg havde læst om, men som egentlig var slut. Hun havde dog ikke haft tid til at tage billederne ned endnu og det hele var derfor stadig muligt at se.

Det flydende køn er en fotoudstilling om de mennesker, der enten har valgt eller er født ind i utraditionelle kønskategorier. Kønnet er normalt én af de faste kategorier, vi definerer os selv og andre ud fra og det er ret interessant at se og læse alle de forskellige historier og betragtninger som, personerne der er portrætteret kan fortælle.

Yderst spændende…

Efter besøget på kunstmuseet tog vi videre og fik en yderst lækker frokost på Anlægspavillionen, som er beliggende tæt på museet i et anlæg midt i Holstebro by.

Det var buffet, så anretningen er helt min egen – og alene sammensat ud fra hvad jeg havde lyst til at spise og knap så meget ud fra, at det skulle tage sig pænt ud på et billede.

Kram!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Instagram


Bloglovin

Follow on Bloglovin Follow on Bloglovin

Facebook