Månedsarkiv: december 2017

Støvler til den danske vinter…

17.12.2017 af: walkinrunout Kategori: I wish

Vi taler ikke om hvor få støvler man kan nøjes med… bare så vi lige har det på det rene – vi taler om hvilke støvler det er praktisk at have i sin vintergarderobe, når nu man bor i Danmark.

Selv er jeg kæmpe fan af støvler og støvletter – og jeg kan godt finde på at hive mine frem også om sommeren – det er bare så cool med en kort nederdel eller shorts sat sammen med støvler. At man så kommer lidt på prøve mht. varme om fødderne må man jo leve med.

Så vidt jeg ved er looket egentlig startet som et festival-outfit af Kate Moos – som rockede små cowboyshorts og lange Hunter-gummistøvler – det var i hvert fald dér jeg først lagde mærke til det.

Hvordan har I det med støvler? kan I få nok?

Ovenover har jeg fundet en hel række af forskellige typer støvler – nogle af dem har jeg, mens andre bare står og venter på ønskesedlen.

Ugg-støvlerne er mere behagelige end kønne og jeg har indtil nu været sådan lidt narhhh… men da frostgraderne meldte sig her i år, kiggede jeg alligevel på et par ha ha 🙂

Bumperne har jeg allerede i leopard og når der virkelig er koldt udenfor er de noget af det skønneste – jeg har aldrig frosset fødderne med dem på.

Zadig et Voltaire står bag de seje hverdagsstøvler – dem som man vil kunne gå på arbejde i, lege med ungerne i, gå ud og spise frokost i – pæne og behagelige.

De grønne med hæl er fra Roccamore og trods det, at de har lidt høj tynd hæl, har jeg hørt, at de skulle være ret behagelige (ja, der er jeg altså nået til… ;-))

Dr. Martens behøver vist ikke nærmere præsentation… de fungerer, er cool og hvis man passer på dem, holder de i evigheder. Jeg er mest til de klassiske med snøre og i sort, men der er godt nok kommet mange sjove prints på dem efterhånden.

Det sjove eller festlige indslag kommer fra Notabene og Stine Goya, med henholdsvis velour og glimmer – jeg synes de er super flotte, men har endnu ikke selv kaste penge efter dem. De er nok mest til indendørs brug, i hvert fald i Danmark… men helt klart en fest værdig.

De sidste er all-round-støvler – det er dem jeg hopper i, når jeg skal i skoven, eller egentlig bare på en lang gåtur – de kommer også på, når der er noget i haven der skal klares. Det er vandtætte og åndbare og fra Engelbert-Strauss, som faktisk forhandler arbejdssko og støvler.

Med hele denne række ville jeg faktisk være ret godt dækket ind ikk? 😉

Hvor mange par støvler har I egentlig? og er I enige i, at en dansk vinter kræver en god portion…

Kram!

 

Reklame

Update… på træningsfronten…

13.12.2017 af: walkinrunout Kategori: exercise

Det kører bare der ud af… 🙂

Endelig synes jeg at det går frem, frem, frem og ikke frem, frem, tilbage… Min skiskade med overrevet korsbånd fra sidste år, har så også taget lidt længere end forventet.

Pyt.. for nu kan jeg løbe og der begynder lige så stille at komme mere fylde på musklerne i benet også – om end jeg synes de burde være kæmpestore nu, med al den bentræning 😉

I weekenden havde jeg den skønneste bentræning som både inkluderede løb, stabilitet til knæet og selvfølgelig rigtige tunge løft – yeahh!! – og så spottede jeg lige, at mit gear matchede mine træningssko – hurra for farvekoordination i træningscentret 🙂

Kører det for Jer? eller er I mon på julepause i fht. træningen.

Kram!

Velour… igen… – jamen selvfølgelig!

04.12.2017 af: walkinrunout Kategori: I wish , , , , ,

 

 

VelourFra tid til anden popper velour op i modebilledet – jeg husker i hvert fald de sidste to gange (hmm – noget med alder) – men mærkeligt er det jo ikke… dels kan de store modeskabere jo ikke opfinde nye materialer hele tiden og dels er velour bare noget som kommer med storm, velmagt, overflod, delikatesse, og storhed… og forsvinder lige så pludseligt igen.

Den første gang jeg stiftede bekendtskab med trenden var i min gymnasietid – og der var det især bluser og kjoler, der var i velour. sat sammen med jeans eller strømpebukser var man “Good to go” både til hverdag og fest.

Nå … det jeg vil frem til, er at nu er velour her igen… og mere massivt end nogensinde – fodtøj, overtøj, bukser, bluser, toppe og kjoler – alt kan bruges, når velouren i denne omgang skal flashes.

Jeg ville aldrig gå all in og iføre mig velour fra top til tå – med mindre det er en kjole 🙂 men jeg har alligevel fundet en hel række at items i velour, som jeg godt kunne tænke mig.

 

Days velourkjole med stjerner og Inwears lyserøde sag er virkelig en julefrokost værdig. Tilsæt blot nylonstrømper, hæle, læbestift og enkle smykker, så er man jo klar.

Billi Bis veloursko er er cool og hvis ikke lige man vidste, at der var så mange dage med regn i Danmark ville jeg helt sikkert have dem i alle farver.

De to toppe er fra Second Female og Créton. De er efter min mening også i den festlige ende – alene fordi velouren skinner så fint. Med en blazer og enten nederdel eller bukser er det da et ret lækkert outfit.

Bukserne fra Esprit, er super lækre og fås faktisk i et hav af farver – bl.a. navy, grøn, rust og ja, selvfølgelig sort. Jeg vil helst have dem i bordeaux og så vil jeg tilsætte en stor og vamset strik og ankelstøvler.

Bluserne er fra Gustav, Esprit og Sofie Schnoor. De er alle tre nogle jeg ville kunne bruge til både hverdag og fest… selvfølgelig alt efter hvad man sætter til.

Den sorte Esprit bluse kan man også få i bordeaux og navy og jeg gad godt have en af hver.

Hvordan har I det med velour? Er det noget i springer på, når det ind imellem dukker op i modebilledet?

Kram!

 

Reklame

Instagram


Bloglovin

Follow on Bloglovin Follow on Bloglovin

Facebook