Månedsarkiv: februar 2018

Når man er på kjolejagt…

21.02.2018 af: walkinrunout Kategori: I wish , , , , , ,

Min yngste søn skal konfirmeres til maj og vi er midt i den store planlægningsfase… bestilling af mad og serveringspersonale, indbydelser og bordplan og selvfølgelig indkøb at nyt tøj.

Sønnike skal selvfølgelig have et fint sæt tøj til selve konfirmationen og et sæt tøj til sin blå mandag… og heldigvis er han ret afklaret fashion- wise og ved derfor præcis hvad han gerne vil have.

Noget helt andet er mig… he he… jeg er lidt i tvivl om, hvad jeg gerne vil have på, men hey en konfirmation skriger da på en ny kjole… synes I ikke?

Jeg  er kommet så langt, at jeg har besluttet, at det skal være noget med lange ærmer – der kan jo godt være køligt i begyndelsen af maj og så skal det være med længde ned over knæene… – en lille afgrænsning i opgaven, men det giver jo stadig et væld af muligheder!!

Jeg har kig på disse…

De tre første er fra Esprit – chiffon, der falder rigtig flot og som er festligt uden at være for meget. Den lange mørke pudderfarvede er fra Filippa K og en halvpebret sag – den vil dog kunne bruges i mange andre sammenhænge, bl.a. til et bryllup, som vi også skal til senere på året.

Den hvide og lyserøde er fra Stine Goya – Den er super flot, men vil nok være lidt udenfor min komfort zone, men hey… det ér jo ved forårstid.

Og når vi nu er ved, det der er udenfor komfort zonen… så kan jeg ligeså godt tage denne gule lækre sag med fra Norr By Erbs  – Den er godt nok vældig gul, men også bare så frisk og sommeragtig – det vil dog være et must at forsøge at få en smule farve i ansigtet inden… så jeg må hellere lære det der selvbruner lidt bedre at kende…

Den hvide ved jeg lige præcis, hvad jeg ville style… nemlig med mit Heartmade-slange bælte og sorte stiletter. Den er fra By Malene Birger.

Gestuz  står for den lyseblå med blomster på – den er godt nok fin… og så kan jeg rigtig godt lide, at den går ned i V foran. Hvis den er for nedringet kan man jo bare tage en lille top under.

Den sidste, af dem, jeg har kig på er fra Mads Nørgaard – den er måske lidt for efterårsagtig når nu jeg tænker over det, men hans kjoler er bare altid så klædelige og behagelige at have på.

Hvad synes I?

 

Kram!

Reklame

OOTD… Sort, Guld og Leopard…

17.02.2018 af: walkinrunout Kategori: outfit

Sort, Leo og guld går man da aldrig helt galt med… Støvlerne er fra efteråret og fra Sofie Schnoor og ellers er det gamle ting jeg har fundet frem fra gemmerne.

Jeg har haft lidt vinterferie… tre dage og nøj hvor har det været lækkert – den ene af dagene brugte jeg i Århus sammen med mine drenge, min mor samt min nevø – vi var yderst heldige med vejret og med udsalgsshoppingen… det ser I mere til lige om lidt…

Weekenden skal bare stå på en smule praktisk arbejde… så som at få lavet indbydelser til min yngste søns konfirmation og den evigt tilbagevendende begivenhed… vasketøj!!

I må have en rigtig dejlig weekend!

Kram

Hold på håret…

15.02.2018 af: walkinrunout Kategori: I wish

Billedet er ikke af mit hår… 😉

Vejret, vi har lige nu, gør det altså ikke specielt let at have krøller… – eller i hvert fald pæne krøller. De er nærmest en slags krus, hvis ikke man gør noget, når vejret er lige omkring frysepunktet.. og ja, det kan godt være at krus engang har været the shit eller måske bliver det igen, men jeg forsøger altså, så godt jeg kan, at undgå det.

Jeg har efterhånden oparbejdet en vis erfaring… jeps – det kommer jo med alderen – og nu er jeg faktisk kommet ret tæt på, at have fået nogenlunde styr på krølleriet. Derfor vil jeg lige dele et par tips med jer, som I måske kan bruge.

Mit bedste tip er at lade være med at tørre håret alt for meget med håndklædet – klem bare håndklædet omkrig håret, så det ikke er plask vådt længere og ryst så hovedet, så krøllerne sætter sig naturligt.

Tilfør lidt olie i spidserne… eller i hvert fald et par cm fra hovedbunden og ud til spidserne og lad håret tørre en lille smule. Tilfør herefter noget curl creme fx. denne fra Keune, der giver både spændstighed og struktur til krøllerne.

Foruden at give hold til krøllerne beskytter cremen også håret mod varme fra føntørring og krøllejern og den kan faktisk også bruges i tørt hår.

Keune forhandles bl.a. hos Smarthair.dk og sortimentet er virkelig stort – er du derfor ikke velsignet med krøller 😉 er der alligevel nok nogle stylingprodukter, der passer.

Kram!

Udarbejdet i samarbejde med Smarthair.dk

Instagram


Bloglovin

Follow on Bloglovin Follow on Bloglovin

Facebook