Hvad nu med sommerferien?…

25.04.2018 af: walkinrunout Kategori: travel

Udarbejdet i samarbejde med Campz

Teksten er 100% min egen mening, og ikke ‘noget jeg er blevet bedt om at skrive’ – Der er heller ikke sket nogen form for censur, så anmeldelsen fremgår ekstra positiv eller rosenrød. Som det står, er det helt okay fra min side. 

 

De fleste har allerede planlagt, hvad de skal denne sommer, ligesom jeg normalt også ville have –  men lige netop i år har vi en konfirmation, som fylder lidt og som vi lige skal have overstået først.

7. maj… dagen efter konfirmationen, så går planlægningen i gang… men drømmerierne lurer jo altid lidt i baghovedet og både min mand og jeg har da gået og sludret lidt om, hvad vi kunne tænke os.

Jeg vil gerne have en to-delt ferie, som vi faktisk har haft indtil flere gange – gerne en lille uge i Østrig eller Schweiz efterfulgt af en lille uge i Italien. Efter min mening kombinerer det helt perfekt en masse aktivitet med skøn nærende varme.

Den første del skal stå på vandring, som jeg holder rigtig meget af og den sidste del på badning.

Der er så utroligt flotte bjerge og jeg elsker virkelig at gå i dem… stoppe op, nyde udsigten, drikke en brikjuice, spise et stykke chokolade, dyppe tæerne i de små vandløb, sidde og hvile benene og synge “The hills are alive…”Når vi sådan tager en dagstur på ét af bjergene er der et par ting der går igen… dels skal der en vis portion overtalelse og lokkeri til for at få de to teenagedrenge til at synes det er fedt (is og gondoltur er i den forbindelse gode lokkemidler) og dels skal der provianteres efter alle kunstens regler.

En lille og slidstærk rygsæk med plads til føromtalte chokolade og juice.. nå ja og telefon, solbriller samt en ekstra bluse til man når toppen er virkelig et must.

Hos os bærer vi hver vores, og så er de bare tilpasset hvad vi skal have med og hvad vi gider at bære på. Jeg kan bedst lide én der er forholdsvis lille og som sidder tæt til ryggen, så den næsten ikke føles – som den her:

Den hedder: Pacsafe Stylesafe Sling Rygsæk og ja, selvom den er sort er den altså til damer. Den er på 6l og kan derfor sagtens indeholde, alle de ting jeg synes er nødvendige.

 

Kram!

 

<< London… >>

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Instagram


Bloglovin

Follow on Bloglovin Follow on Bloglovin

Facebook