Henri – et fedt hotel i Hamborg…

12.09.2018 af: walkinrunout Kategori: travel

I sidste weekend var jeg lige en smuttur i Hamborg igen… -det er ved at blive en vane… en god én af slagsen, for jeg synes virkelig at det er den skønneste by – storbystemning og masser af restaurationer og shoppemuligheder, men stadigvæk ret stille og rolig og ikke mindst overskuelig.

Jeg har boet på rigtig mange hoteller i Hamborg efterhånden og faktisk kan de alle noget… East, lækkert designhotel i St. Pauli – tæt på havnen og Reperbahn (hvis man er til den slags). De har en fantastik restaurant, lækre lokaler og et diskotek på toppe, hvor der virkelig er gang i den.

Side Hotel, hvor jeg senest boede med min mand… 5 stjernet og virkelig lækkert – midt i byen og med byens bedste kød-restaurant i stueetagen. Der er fitnessrum, spa, tagterrasse, og luksusværelser.

Renaissance, centralt og i kvarteret med de dyre designerbutikker – Große Bleichen. Prisen er derefter, men det er et virkelig lækkert hotel.

…. og så er der Henri…. det bedste hotel i mine øjne (indtil nu) – det er ikke særligt dyrt og ikke særligt stort – men det er virkelig hyggeligt og så ligger det super centralt. – og det er altså godt, når man er på shoppetur… for så kan man lige smutte hjem med poser og æsker, før man tager runde to 😉

Reception, lounge og spiserum er ét stort rum og det fungerer SÅ godt – personalet er helt uovertruffent og utroligt servicemindet. Det hele er virkelig gennemført i forhold til indretning og så er der illy-kaffemaskiner på værelserne. Der er en helt speciel stemning … sådan lidt hjemlig hygge.

Vi var fire piger af sted og boede på to dobbeltværelser til omkring 750kr. pr. nat pr. person og vi er klar på at gentage turen til hver en tid.

Hva’ så… lyst til en Hamborg-tur?

Kram!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Instagram


Bloglovin

Follow on Bloglovin Follow on Bloglovin

Facebook