Livet som forsøgskanin… – dermarollerbehandling…

05.12.2018 af: walkinrunout Kategori: beautystuff

Jeg lovede lige en tilbagemelding på den der Dermaroller-behandling.

Jeg kom til klinikken med en smule sommerfugle i maven og da søde Elin viste mig et billede af en tidligere kunde, som havde blod i hele ansigtet, var jeg faktisk ved at fortryde. Elin fortalte dog at det slet ikke var alle der kom til at bløde så meget… jo jo… jamen så vil jeg gerne være én af dem, der ikke gør det!!

Det første der skulle ske var bedøvelse af ansigtet!! Ja, den er god nok – jeg blev smurt ind i bedøvelsescreme og fik lov til at ligge og slappe af en halv times tid, til ansigtet var bedøvet. Det føltes lidt underligt… lidt som om jeg kun kunne mærke kanten på læberne og kanten rundt om øjnene… men det var jo selvfølgelig også meningen.

Selve rulningen har jeg ingen billeder af, men jeg fik at vide, at Elin brugte rullen på 1mm – jeg mærkede det stort set ikke, men ganske få steder i kanten kunne jeg godt mærke lidt og priste mig ret lykkelig for, at jeg havde fået det der bedøvelsescreme på.

Rullen påfører huden mikroskopiske huller, som dog lukker sig i løbet af kort tid. Hudcellerne bliver stimuleret til at danne nye hornceller, som udgør hudens øverste lag. I det underliggende hudlag stimuleres fibroblaster til at danne mere kollagen, som er den primære struktur i bindevævet.

Hurtigt efter rulningen fik jeg retinol på og da hele ansigtet var færdigt fik jeg en fugt maske på – en hyaluron-sheet-maske.

Da behandlingen var færdig fik jeg lidt dækcreme på… for jeg skulle jo ligesom ud til min bil… og dermed ud blandt andre folk, som jeg jo skulle passe på med ikke at skræmme. For ja, jeg var godt nok noget rød i hovedet!

Elin havde fortalt at det nok ville føles som om at man er blevet forbrændt af solen… og det var faktisk præcis som det føltes, så på med masser af fugt hver morgen samt en fugtmaske hver aften.

Der gik ikke mange dage før jeg begyndte at skalle lidt af – det var kun ganske lidt og slet ikke slemt – det kunne nemt dækkes med en creme samt lidt Foundation.

Billedet herunder er fra dagen efter – stadig lidt rød og spættet i huden, men slet ikke slemt.

På nuværende tidspunkt er al rødmen væk, al tørhed ligeså og huden føles bare dejlig blød og jævn – og havde jeg gået lidt mere vedenskabeligt til værks havde jeg nok fået taget et før- og et efterbillede i samme lys og med samme position… men tjaaa – så struktureret er jeg altså ikke 😉

Men et fjæs med smil, det skal i da ha’!

Kram!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Instagram


Bloglovin

Follow on Bloglovin Follow on Bloglovin

Facebook