Månedsarkiv: januar 2019

Outfit fra Sea-side…

25.01.2019 af: walkinrunout Kategori: outfit

Udarbejdet i samarbejde med Sea Side

Sea Side er en af de lækreste butikker der findes i Løkken, hvor vi har sommerhus – ja, de har faktisk også en butik i Blokhus, men det er den i Løkken jeg nyder godt af, praktisk talt hver sommer.

De fører rigtig mange af de brands som jeg bruger til hverdag og udvalget er virkelig stort. Ud over en masse aaccessories og en masse tøj forhandler de et meget stort udvalg af fodtøj bl.a. støvler, sandaler, sailorsko, gummistøvler med flere. 

I stedet for bare at remse en hel masse brands op har jeg sammensat et outfit, som jeg rigtig godt kunne tænke mig at hoppe i og gå en lang tur på stranden i – og ok… måske jeg lige ville tilføje en vinterjakke over ponchoen – det er trods alt Vesterhavet og med stor sandsynlighed for vestenvind.

Blusen jeg har fundet er fra Nör og i velourblonder, ponchoen fra Mathlau, synes jeg er den flotteste grønne farve og så er det et plus at den er i cashmeremix. Bukserne er helt plain… sorte og i cigaretfacon – de er fra pbo. Støvlerne er fra Billi Bi og en super lækker blanding af en slags vandrestøvle og en smart nitte-støvle.

Smykkerne er fra Julie Sandlau og tasken fra Tommy Hilfiger. Jeg er helt vild med størrelsen på den og at den er så stilren – kun et enkelt lille logo og så ellers bare smukt skind.

Tørklædet er meget spraglet i forhold til, hvad jeg plejer at gå efter, men det er bare lidt som om, at farverne er så dybe og rolige, at de sagtens kan sættes sammen med alle de andre vinter-items jeg har fundet. Det er fra Gustav.

Kram!

 

Når man har en altan lige udenfor soveværelset…

24.01.2019 af: walkinrunout Kategori: Ikke kategoriseret

Udarbejdet i samarbejde med Altanbutikken.dk

Det har vi… altså en altan med udgang fra soveværelset og selvom vi har boet i vores hus i nu næsten 17 år, så har vi faktisk ikke brugt den til andet end lige at hænge dynerne ud på.

Den vender mod øst og når det ellers er solskinsvejr, er det altså her den er… så hvorfor får vi den ikke brugt?

Tjaaa – for det første opholder vi os egentlig ikke så meget i soveværelset, ud over når vi skal sove og for det andet er altanen så lille, at det mest er en stå-altan… ha ha… i ved – den slags hvor man ikke har plads til mere end en stol… eller måske to små skamler.

Et bord er helt udelukket med mindre, at man kan finde et meget lille et som fylder minimalt… og det har jeg så lige set, at man kan få…

Er det ikke yndigt? det måler kun 40×60 cm og så kan det sættes fast på gelænderet.

Jeg tror at forårets projekt er af få lavet en hyggelig altan, som jeg vil bruge… en lille stol, et altanbord og måske en blomst 🙂

Bordet kan fås ved altanbutikken og der er rigtig mange at vælge imellem… hvis man modsat jeg, har en større altan.

Kram!

Hårpynt jeg ønsker mig…

23.01.2019 af: walkinrunout Kategori: beautystuff

Det er længe siden, at jeg har brugt spænder i håret… det har ligesom bare været lettere med elastikker… kender I det?

Men nu har jeg i noget tid gået og luret lidt på om jeg ikke skulle prøve med lidt pynt fremfor det praktiske – og mit valg er faldet på et hårspænde med perler på.

Nu må vi så se om jeg kan få det til at sidde…

Kram!

Pynt til væggene…

22.01.2019 af: walkinrunout Kategori: kreativitet

Udarbejdet i samarbejde med plakatrammen.dk

I sidste uge så jeg løvens hule for allerførste gang… og inde hos Løverne var et firma som lavede de skønneste plakater – Dialaegt, hed det og de har specialiseret sig i at lave plakater og posters med udsagn som forskellige personer/faggrupper/sportsudøvere og lignende vil sige…

Jeg følte mig lidt ramt af den de kalder “Moren” – jeg tror at de fleste mødre kan nikke genkendende til stort set alle udsagn på den… og det er så netop deres koncept – de har fået udsagnene fra de respektive grupper af folk med netop det erhverv, den sportsgren osv. til at indsende udsagnene – præcis for, at man skal kunne relatere sig til det… smart. Virkelig smart 😉

Billedet er lånt fra Dialægts egen hjemmeside.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig én af deres plakater, for de rammer virkelig plet – og så vil jeg sætte den i en ramme og hænge den op i gangen.

Jeg har fundet en super fin ramme i sortlakeret aluminium, som jeg synes vil passe rigtig godt til – som dem nedenfor… – først havde jeg overvejet en guldramme, men jeg ved ikke lige om jeg synes det passer så godt sammen med den grå baggrundsfarve.

… og så lige mens jeg sidder og skriver dette tænker jeg, at det da også kunne være fedt at lave en hel væg med forskellige posters og billeder i alle mulige forskellige former, men med ens rammer – så der et en lille smule system.

Kram!

Hverdagsliv… New York…

21.01.2019 af: walkinrunout Kategori: Ikke kategoriseret

Ha ha… det kunne godt lyde som om jeg rent faktisk har en hverdag der lige indbefatter New York… – men det har jeg desværre ikke… Nej jeg er blevet inviteret dertil af min bonusmor her i 2019… altså hvor heldig er man så? det er helt vildt og jeg glæder mig SÅ meget, at det helt er svært at vente.

Det er mit første besøg… ja faktisk i USA overhovedet, så det er super spændende.

Vi har planlagt at være der en uge og selvfølgelig få set, ikke bare så meget som muligt, men også alt det rigtige… Jeg har selvfølgelig googlet og fundet diverse guides til seværdigheder i byen, så det er der styr på… men måske er der små perler, som ikke er nået med i de store guides og som nogle af jer kender til… i så flad må I endelig smide en besked eller et link.

Ellers har weekenden været i festens tegn – vi var til fødselsdagsfest med en af min mands tennisvenner – besøg på Museet i Struer som har en udstilling om lyd – og efterfølgende utrolig lækker middag med dans og musik til den lyse morgen – eller ja, det havde det været hvis det var sommer ha ha… for selvom det blev ud på morgenen, var der altså ret mørkt 😉

Jeg sneg mig lige til at snuppe et billede af mig selv foran det lydisolerede rum, hvor man har mulighed for at høre alt om opbygningen af højtalere i forbindelse med Surround Sound

Kram!

Instagram


Bloglovin

Follow on Bloglovin Follow on Bloglovin

Facebook