Månedsarkiv: maj 2019

Strik … til de lidt køligere sommeraftener…

24.05.2019 af: walkinrunout Kategori: Ikke kategoriseret

REKLAME

Det kan godt være at vi i forhold til kalenderen nærmer os sommer… men det er ikke helt som om, at solen følger helt med i det game – jeg synes i hvert fald, at der stadig er en smule koldt og ikke mindst blæsende.

Vi husker alle sidste år… hvor vi fra begyndelsen af maj havde den varmeste og skønneste sommer og hvor tankerne var så langt væk som muligt fra striktrøjer og lange bukser.

Jeg har nu i noget tid siddet og kigget på, om jeg måske skulle forsøge mig med at strikke en cardigan – en sommer-én, som jeg kan bruge som jakke over kjoler eller t-shirts… bare indtil solen beslutter sig for at nu er det nu. (Meteorologerne på DR siger 3. juni… så den dato er ventet med længsel)

Cardiganen her er fra Hanne Falkenberg.. eller ja, mønstret er – og jeg garanter ikke, at jeg rent faktisk kan finde ud af det… men jeg kan da prøve. Man kan købe hele kit’et til sådan én for 688 kr. (str. L/XL).

Jeg er mest til den perlegrå eller grafit, men man bestemmer jo helt selv hvilken farve man vil have den i – garnet er bomuld/hør og findes i 13 farver hos Uldfisken. Hvorvidt man kan lave den i flere farver ved jeg altså ikke – jeg kan forestille mig, at snoningerne bliver lidt underlige, men måske nogle af de hard core strikkere, ved det.

Kram!

Så er det forår…

13.05.2019 af: walkinrunout Kategori: Ikke kategoriseret

Når først ramsløgene kommer frem og dækker skovbund og grøftekanter… så er den altså god nok… det er forår.

Jeg fandt mine ved Hinsgavl slot… ja, mindre kan ikke gøre det😉 – vi havde været på weekend der og der var fine og lysegrønne ramsløg over alt.

Jeg har tidligere lavet pesto af ramsløg, men fandt en ny opskrift på ramsløgssalt, som jeg bare måtte prøve.

Det blev godt… og det er super nemt at lave.

Ramsløg og salt blendes til findeling efter ønske er opnået og så tørres det i ovnen ved 50-60 grader i ca. tre timer.

Easy-peasy… – smager skønt på fx. æggekage😉

Kram!

Instagram


Bloglovin

Follow on Bloglovin Follow on Bloglovin

Facebook