Månedsarkiv: marts 2020

Midt i en Corona-tid…

31.03.2020 af: walkinrunout Kategori: today

… kan det godt være svært at holde fast i alle de vante rutiner og traditioner… meeeen nej… jeg nægter at ligge under for presset og har nu fundet al påskepynten frem og sagt… – nu starter vi skisme påsken☀️

Jeg har faktisk ikke så meget påskepynt, men ikke desto mindre synes jeg det er så hyggeligt, når det kommer frem. Guld og gult krydret med lidt pastelfarver og så er foråret her næsten.

Ud over pyntning har vi også… her i familien… besluttet at vi stadig vil holde påskefrokost med sild, snaps, påskebryg og det hele… og hvor underligt det end lyder, så glæder jeg mig faktisk mere til det, end jeg plejer😊

Har I pyntet lidt op og lavet planer for påsken?

Kram ❤️

Anine Bing Joggers…

21.03.2020 af: walkinrunout Kategori: shopping, today

Som I måske har set på IG (walkinrunout) har jeg erhvervet mig nye joggers… ja, jeg har vel nærmest hamstret🙊

Under alle omstændigheder har jeg i hvert fald købt to nye par – dem på billedet ovenfor fra Anine Bing og så er par røde fra Moshi moshi mind.

Dem fra Mmm er noget tyndere og lidt gennemsigtige… så jeg vil nok ikke lige kunne bruge den offentligt ha ha… eller jo til fx yoga – hvilket de nok også er beregnet til. Jeg følger Yoga with Adrenne og havde dem på til omgangen i morges… og det var de vildt lækre til.

I skal nok få dem at se 😊

Eftermiddagen står på bentræning udenfor og så min vidunderlige mands hjemmebagte kanelsnegle.

Håber I holder humøret højt og har det godt… Kram❤️

Her går det godt…

19.03.2020 af: walkinrunout Kategori: today

Det kan måske forekomme lidt morbidt at sætte den overskrift på, men selvom det hele er både lidt træls og lidt usikkert, så går det faktisk overordnet godt her.

Hele familien er hjemme – de unge mennesker passer onlineskole, venner over nettet og indfinder sig, når vi råber, at der er mad😂

Den ældste af mine sønner arbejder i Netto og gør det fortsat… det er så sejt synes jeg… og så endda når jeg samtidig… sammen med Dronning Magrethe, har forbudt ham at mødes med vennerne om aftenen.

Min mand og jeg arbejder hjemme og sidder med hver sin computer ved spisebordet. Jeg er faktisk glad for, at han også er hjemme… då er det ikke så stille. Der ud over forsøger vi at gøre Cosmo helt renlig😅 – stor opgave, men det er egentlig hyggeligt.

Træningen består af alt det hårde jeg kan finde på med to 10 kg’s håndvægte… (dem havde jeg heldigvis i forvejen), gåture med Cosmo og så har jeg besluttet at følge @yogawithadriene som har en 30 dages yoga-serie.

Hvordan klarer I jer?

Kram og pas på hinanden ❤️

Hjemmearbejde…

15.03.2020 af: walkinrunout Kategori: today

Vi kan godt blive enige om, at man ikke er lige så effektiv derhjemme som på arbejdet – eller mange er ikke😉

Men derfor kan man jo godt slappe lidt af… der er andet lige nu end, at nå alt arbejdet – der er bekymring i samfundet over såvel økonomi, som mulig smitte… og forståeligt nok.

Jeg selv har valgt at arbejde alt det jeg kan hjemmefra, og så ellers nyde testen af tiden med uldtotten😊 – han synes det er særdeles herligt, at vi alle er hjemme hos ham hele dagen.

Kram og med håb om at I har det godt ❤️

Jonglering af sociale medier…

11.03.2020 af: walkinrunout Kategori: today

Facebook, Instagram, Twitter, Snapchat og alle de nye, som de unge kaster sig over… I kender dem og har sikkert et forhold til dem… omend det måske er, at ‘det gider jeg ikke bruge tid på’

Jeg var med på fb fra 2008… og synes stadig, at set allerbedste ved det er, at jeg fik genskabt kontakten til nogle gamle veninder, som jeg ellers nok ikke ville have kunnet finde igen❤️ – tak for det FB

De sidste år har det gledet mere og mere i baggrunden for mig… der kom masser af reklamer og der er bare generelt for meget af venners venner… som jeg ikke finder særligt vedkommende😬

Men så er det godt, at vi har Instagram… der er selvfølgelig også meget ‘fyld’ men til gengæld er det super nemt at gå til… meget billedmateriale og uden alt for lange og komplicerede tråde af kommentarer – eller måske har jeg bare valgt mere rigtigt med at følge her.

Bonusinfo… på IG – øverst kan I altid finde det seneste blogindlæg 😉

Kram ❤️

Instagram


Bloglovin

Follow on Bloglovin Follow on Bloglovin

Facebook