Her går det godt…

19.03.2020 af: walkinrunout Kategori: today

Det kan måske forekomme lidt morbidt at sætte den overskrift på, men selvom det hele er både lidt træls og lidt usikkert, så går det faktisk overordnet godt her.

Hele familien er hjemme – de unge mennesker passer onlineskole, venner over nettet og indfinder sig, når vi råber, at der er mad😂

Den ældste af mine sønner arbejder i Netto og gør det fortsat… det er så sejt synes jeg… og så endda når jeg samtidig… sammen med Dronning Magrethe, har forbudt ham at mødes med vennerne om aftenen.

Min mand og jeg arbejder hjemme og sidder med hver sin computer ved spisebordet. Jeg er faktisk glad for, at han også er hjemme… då er det ikke så stille. Der ud over forsøger vi at gøre Cosmo helt renlig😅 – stor opgave, men det er egentlig hyggeligt.

Træningen består af alt det hårde jeg kan finde på med to 10 kg’s håndvægte… (dem havde jeg heldigvis i forvejen), gåture med Cosmo og så har jeg besluttet at følge @yogawithadriene som har en 30 dages yoga-serie.

Hvordan klarer I jer?

Kram og pas på hinanden ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Instagram


Bloglovin

Follow on Bloglovin Follow on Bloglovin

Facebook