Månedsarkiv: februar 2021

Lørdagsvisit og hvalpelykke…

28.02.2021 af: walkinrunout Kategori: today

Cosmo møder Nellie… og det var kærlighed ved… omkring 20 minut 😂… den søde lille Nellie-pige skulle lige se Cosmo an😊

Nellie er mine forældres nye hvalp og Cosmo er den første hund hun ser overhovedet… ud over sin mor og søskendeflok… og det taget i betragtning, var hun rigtig hurtig til at byde ham velkommen i både sin hyggekrog og i kassen med hendes legetøj.

Det var vigtigt for os at de to blev fine venner, for så kan vi nemlig have dem med på tur sammen samt passe hinandens hund, når det er nødvendigt.

Nellie er en labradoodle… så det varer nok ikke længe før hun er større end Cosmo, der allerede er udvokset.

Er de ikke kære?

Nellie – 9 uger… og efter et par timer med Cosmo… træt og tilfreds😊

… og Cosmo, der vist også blev kørt lidt træt.

Kram!

Vinterbadning…

26.02.2021 af: walkinrunout Kategori: today

Flere har spurgt mig til tips i forbindelse med vinterbadning… og dem vil jeg med glæde dele – jeg er jo vildt garvet… har både badet i is og alt muligt😂

Ej… jeg badede første gang… udenfor den almindelige badesæson her i efteråret 20.

Jeg havde længe haft et ønske om at komme i gang, men havde ikke fået gjort noget ved det, men her i efteråret kom en af mine veninder så og sagde, at hun ville i gang med at vinterbade… og vupti var vi lige et par stykker der hægtede os på.

Jeg havde hørt at det var godt at starte i efteråret😏 så det passede lige.

Jeg fik googlet mig lidt frem til hvad jeg skulle have med… og det er så løbende blevet udskiftet og opgraderet efterhånden som jeg er blevet klogere. Jeg har stort set alt nu… undtagen en lang badekåbe.

Men den tykke, vamsede og lækre Karmameju badekåbe er sat på ønskesedlen sammen med en let vandtæt strandtaske.

Men… Here goes!!! Dette skal man have med:

Badetøj… hvis ikke du tager den au naturel – fordelen ved at være nøgen er, at man ikke skal til at bøvle med at tage en kold badedragt af… men det er også lidt grænseoverskridende… især hvis msn bader et sted hvor mange af dem man kender går tur forbi🙈

Badesko… nå ja med mindre at man kan gå i fint sand ud til en sø eller et hav hvor der ligeledes kun er blødt og lækkert.

Badekåbe til at tage på med det samme man kommer op af vandet. Alternativt kan man bruge et fleecetæppe.

En lille måtte, liggeunderlag eller lignende til at stå på… især hvis man bader fra stranden. Fra en badebro er det måske kun i fht kulden fra broen, at det kunne være godt.

Håndklæde… til at tørre sig i.

Og endeligt tøj efter årstiden til at tage på bagefter… i efteråret brugte jeg en kjole, til at tage på som det første, mens jeg nu, hvor det er koldere, bruger en lang sweatshirt-kjole. det vigtigste er, at det er nemt at tage på… på en kold krop og med kolde fingre😂

Vanter, hue, halstørklæde, varme støvler, flyverdragt eller en tyk frakke er altså ret godt her mens det er rigtig koldt.

Så! Kram og god fornøjelse!

Nu strikker jeg igen…

24.02.2021 af: walkinrunout Kategori: today

Reklame!

Jeg er nok ikke den eneste, der den sidste tid har kastet mig over at strikke – for det er jo ligesom én af den slags ting man kan, sammen med at lægge puslespil og læse bøger. Puslespil er jeg ikke helt nået til endnu, men jeg har fået læst (hørt) flere bøger denne vinter, end jeg har gjort i lang tid og så har jeg altså også taget det at strikke til mig igen.

Jeg er hverken særlig god eller særligt tålmodig, men jeg synes faktisk, at det er hyggeligt og samtidig får man jo produceret noget, som man kan bruge – hmmm ok… næsten altid kan bruge😜

Jeg lærte at strikke som barn af vores genbo – en sød ældre dame, som jeg nogle gange blev passet af… og jeg lavede faktisk rigtig mange ting til mine dukker. Jeg husker stoltheden over alt det jeg lavede og var rigtig god til at finde på og ha… det var altid uden strikkeopskrift.

Jeg havde så en lang periode, hvor jeg overhovedet ikke strikkede… og jeg tog det først op igen, da jeg ventede mig – men så fik den til gengæld også gas… jeg tror jeg fik produceret 4-5 strikketrøjer… og det er altså meget, for en næsten nybegynder 😉 – de var til gengæld lavet efter opskrift og blev da også super flotte.

Min svigermor er ret god til at strikke, så jeg fik vist også lidt hjælp.

Nu har strikkeriet så igen været lagt på hylden en årrække, for så nu at blive taget op igen.

Det er lidt dom at starte forfra… ikke helt fra start, men tæt på… for alt det tekniske husker man… ligesom at cykle, men det med ensartethed, strikkefasthed, garntyper osv er jo en jungle igen…. 😅 – for ikke at tale om udstyr! Der er sket noget.

Fx med Strikkepinde – der er nu en del flere end de metalstrikkepinde jeg havde ‘dengang’ og nu kan man endda få pinde, hvor man selv kan skrue en vire på, for at skifte længden på rundpindene… genialt.

Nå men mine projekter indtil nu (i denne omgang) tæller en hue og en vest – og så er jeg i gang med endnu en hue.

Kram!

Skål… og god weekend…

19.02.2021 af: walkinrunout Kategori: food & drink

Man har ligesom fået vænnet sig til at verden er lukket ned, ikke? Ens vaner har ændret sig lige så stille… både de gode og de dårlige.

Hos mig personligt er det virkelig et hårdt slag, at fitnesscentrene har lukket og at jeg er nødt til at træne hjemme og helt alene… hvis jeg altså ikke vil give helt på.

Tro mig… jeg har været ved det😏… men så kan jeg alligevel mærke på både krop og sind, at jeg skal lave et eller andet fysisk.

Det er så hjemmetræning med de to ti-kilos håndvægte jeg har, samt et par elastikker😅

Anderledes nemt er det at få sig en vane, hvor man lige skal hygge sig lidt… sidde længe ved bordet over aftensmaden og nyde et glad vin. Ikke fordi det sker hver dag… heldigvis😅 men fredag og lørdag aften er jo lige pludselig fri hver uge.

Både min mand og jeg kan godt lide et glas vin… faktisk foretrækker jeg det frem for alt muligt andet… undtagen koldt vand og varm kaffe😜 og jeg tror min mand har det på samme måde.

Lige nu er vi især glade for champagne, skarpt efterfulgt af hvidvin… rigtig tør og med masser af smag og jeg savner virkelig den årlige champagnesmagning vi plejer at holde sammen med tre andre vennepar. Jeg savner det faktisk så meget, at jeg har overvejet om ikke vi skulle lave lidt virtuel-venne-hygge… med vinsmagning.

Har du prøvet det? Jeg tænker, at det kan fungere… om end anderledes end vi plejer… til gengæld skal ingen jo så hentes og køres hjem 😂 – har du lyst til at prøve, kan du finde dine vine her – Smagekasser til næste virtuelle venne-komsammen, bobler til en særlig lejlighed… eller en almindelig onsdag… vi har kun det sjov, vi selv finder på.

Kram❤️

Louise Roes smukke vase…

16.02.2021 af: walkinrunout Kategori: new stuff

Som jeg skrev om her, kan jeg bare ikke lade være med at bringe blomsterbuketter ind i alle rummene i huset… det er så smukt og livsbekræftende og så skal der faktisk ikke engang så meget til. Nogle få stilke og nogle fine små vaser… så er man godt kørende.

Jeg har netop købt en blå glasvase lavet af Louise Roe – Den er ret massiv og alligevel meget let at se på, på grund af den facetslebne form.

Kram❤️

Instagram


Bloglovin

Follow on Bloglovin Follow on Bloglovin

Facebook