Forårsstøvler…

21.03.2021 af: walkinrunout Kategori: I wish
Billede lånt fra Angulus

…Reklame…

Jeg synes det er så fedt med støvletter til nederdel eller shorts… og jeg har også kastet mig ud i det adskillige gange, med mere eller mindre held… for det er bare lidt lettere i teorien, end i praksis.

Skal man bare være indenfor er der nok ikke de store problemer, for det er faktisk vejret, der er den springende faktor her… altså hvordan indstiller man kroppen, så den ikke fryser benene og samtidig ikke koger fødderne? 😂

Efter min overbevisning er der nærmest kun få temperaturer, og dermed dage, der klarer den opgave… – forholdsvis vindstille og lidt under 20 grader… og så selvfølgelig ikke de varmeste støvletter.

En gang var jeg på tur med en flok piger til Hamborg og vejret tegnede til at være helt perfekt til støvlet/bare ben… men Arrgh… den første halvdel af dagen frøs jeg benene og ved middagstid, var jeg inde for at købe et par klip-klappere, da jeg simpelthen ikke kunne holde varmen ud i støvlerne længere😂… og ja… så kunne jeg passende bytte igen sidst på eftermiddagen…

Det er også en slags løsning…

Billede lånt fra Angulus

Disse støvletter til damer fra Angulus har jeg kig på, som tilføjelse til forårsgarderopen. De er simpelthen så flotte og så synes jeg bare at Angulus altid er gode at gå i. De er uden foer, og kan derfor godt bruges et stykke hen mod sommer.

Jeg vil sætte dem til et par lædershorts og en hvid skjorte… og måske en strikcardigan, der kan tages af og på… alt efter om man lige finder læ eller ej.

Temperaturen er der ikke helt endnu, men mon ikke at det bliver muligt indenfor en månedstid.

Kram! 🖤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Instagram


Bloglovin

Follow on Bloglovin Follow on Bloglovin

Facebook